Når du har lavet en målgruppe, kan du gemme den, så du kan bruge den igen fremover.
Klik på Gem målgruppe øverst til højre.
Giv målgruppen et navn i feltet, der dukker op. Brug evt. søgekriterierne i navnet, så du nemt kan skelne dine målgrupper fra hinanden.
Klik på Gem målgruppe (eller tryk Enter).

Find dine gemte målgrupper
Du finder dine gemte målgrupper på forsiden af Målgruppesøgning under fanen Gemte. For hver målgruppe ser du dens søgekriterier og hvornår den sidst blev gemt. Klik på en målgruppe for at åbne den.

Ændringer i en gemt målgruppe
Retter du i en gemt målgruppe, skal du gemme den igen:
Gem gemmer ændringerne i målgruppen.
Gem som ny gemmer en kopi med et nyt navn, så den oprindelige målgruppe er uændret.
Vil du ikke beholde ændringerne, kan du vælge Fortryd ændringer i menuen ···.
Åbner du en anden målgruppe, mens du har ændringer, der ikke er gemt, spørger Lasso, om du vil gemme dem først.
Omdøb, del eller slet en målgruppe
I menuen ··· øverst til højre kan du:
Omdøbe målgruppen.
Dele den – Lasso kopierer et link, som du kan sende til en kollega.
Slette målgruppen.

Når du har gemt din målgruppe, kan du også overvåge den, så du automatisk får sendt nye firmaer til dit CRM-system eller din dialer, så snart de passer på målgruppens kriterier. Det kan du læse mere om i artiklen Hvordan overvåger jeg en målgruppe?
